Velkommen


Til dig, kære læser af denne blog

Min hensigt med Sofies kruseduller er, at det skal være et sted, hvor der er rart at være, og hvor jeg kan dele mine kruseduller og malerier og historierne bag dem med jer.

 

Læs endelig med, hvis du har lyst - og send mig gerne en hilsen eller en bestilling på en krusedulle eller et maleri i kontaktfeltet på siden "Priser/Kontakt". Jeg bliver altid rigtig glad for søde kommentarer og nyder, hvis jeg kan glæde dig med et billede, du ville blive rigtig glad for. 

 

Jeg synes denne kringlede, dynamiske, mangfoldige, perfekte og uperfekte verden er fantastisk. Jeg elsker livet med alle de op- og nedture, der følger med. Som alene/delemor har jeg ofte rigeligt at se til og nok at bekymre mig om - men her på Sofies kruseduller tager jeg en pause fra hverdagens trummerum - og du må gerne være med!

 

Jeg elsker at tegne og male - det giver mig ro, når jeg fordyber mig i krusedullernes univers. Efter nogle hektiske år på alle fronter er det endelig gået op for mig, hvor vigtig denne ro er. Roen skaber plads i mit indre univers - plads til glæde, fantasi, handlekraft og tro på en fantastisk farverig fremtid.

 

Sofies kruseduller er samlingssted for mine værker - store som små, der ofte er inspireret af små hverdagsøjeblikke, tanker jeg har gjort mig, imens jeg lavede mad eller ryddede op og ikke mindst inspireret af mine to dejlige børn, der ser på verden fra et helt uspoleret, ukompliceret og nysgerrigt perspektiv. Det er meget lærerigt. De bringer mig lys, kærlighed, og latter hver dag - og indimellem et guldkorn, der bliver til en krusedulle.

 

Jeg håber, at du nyder roen, der hvor du sidder nu, imens jeg deler mine kruseduller og skriblerier med dig.

 

Tak fordi du kigger med og er med til at gøre Sofies kruseduller endnu mere levende.

 

Kærlig hilsen

Sofie Muchitsch Hesselager Gravesen