Heksen, græskarret og Dødens mester

Glædelig halloween 2019. Lidt forsinket godt nok - men alligevel. Denne krusedulle har været noget tid undervejs... Et par måneder faktisk... Men tiden flyver... Jeg har ikke mange øjeblikke til alenetid i krusedulleland. Men denne weekend havde jeg endelig tid til at rejse afsted, sætte verden på pause og nyde den ro og glæde det giver mig, når jeg ikke skal noget som helst andet end at tegne. 

For Atle er halloween på højde med jul og fødselsdage, så han begynder allerede at glæde sig engang sidst i september/start oktober. Det betyder, at vi klæder os ud, skærer græskar, ser (u)hyggelige film og tegner spøgelser og monstre i lange baner. Jeg elsker at være vidne til hans fantastiske fantasi. Det er som om den ingen grænser har. Med sine små hænder skaber han monstre, spøgelser, trolde og en hel masse andet i både papir, toiletruller og ler. Helt naturligt får det liv. Jeg håber, at han altid vil beholde den nysgerrige og skabende tilgang til det han laver og til livet. Den er så skøn og føre skønne steder hen.

Ved siden af ham sidder Alberte. Hun er mindst ligeså skøn. Imens Atle tegner eller former, ruller hun pølser af ler, kreerer små kager eller andet mad, som hendes babyer og jeg skal smage - og det er lækkert. Når hun tegner eller maler, eksperimenterer hun med farver, vilde penselstrøg og råber hele tiden på mere maling. Når det går for langsomt med penslen, tager hun hænderne i brug... prik, prik med fingeren og til sidst hele hånden.  Det bliver til mange papirer fyldt med hænder. Hun sætter aftryk - en lille hånd, et stort indtryk og udtryk.

Indtyk og aftryk - det er det man får og sætter konstant. Indimellem kan det blive lidt meget, hvis ikke man får tid til at fordøje det hele... Samle det. Det er nødvendigt at samle. Og det har jeg gjort med denne krusedulle. Jeg har samlet det, der har givet mig den største glæde de sidste par måneder. Kærlighed.

Sommer...

Dette billede er blevet til uden en egentlig idé om hvad det skulle være... Jeg havde bare lyst til at male... og det gjorde jeg så. Når jeg maler fungerer det som ren terapi... tankerne flyder og jeg finder ro. Det kan være meget nyttigt og rart af og til. Selvom jeg ikke havde en færdig idé, er maleriet inspiretet af noget af det skønneste jeg ved fra sommeren - valmuer i vejkanten, planterne i min have og rabarberne, jeg har til at vokse i et hjørne ved huset. Det har været en proces, og billedet har forandret sig meget undervejs... jeg var egnetlig ikke sikker på at det var færdigt, for det ser lidt ufærdigt ud... men det kan jeg faktisk godt li'... Sommeren er lige begyndt. Det hele er ufærdigt. Der kan ske så meget... =)

 


Elefanter

Dette maleri måler 80x100, er mit nyeste værk og solgt. Som i vil kunne se nedenfor er jeg ret vild med elefanter. Det har jeg af en eller anden grund altid været. De fascinerer mig; så kloge, mægtige og så omsorgsfulde. Så jeg har nydt at lave dette maleri. Musik i baggrunden, kaffe på kanden, penslen i den ene hånd og paletten i den anden. Sådan forsvinder jeg ind i min egen lille boble, klædt i joggintøj, uden make-up og med håret sat sjusket op - for i den boble er alt andet ligemeget. Der er kun mig og det billede jeg skal male. Det er skønt og befriende. Og det gør det bare endnu mere fantastisk, at en anden kan blive glad for maleriet bagefter!


Marie

Marie er min kusine. Hun er et dejligt menneske. Hun minder utroligt meget om mig - indimellem siger hun, hvad jeg tænker, før jeg selv når at sige det - og omvendt. Det er næsten skræmmende. Vi har kendt hinanden siden hun blev født og i mange af mine gode barndomsminder er hun med. Hun er min kusine ja - men det føles faktisk lidt som om hun er min søster.

Denne krusedulle er farvelagt med akvarel og lavet på bestilling til Marie og hendes søde kæreste Martin.